Når du køber en spiller får spilleren automatisk kontrakt i 3 dage. I løbet af disse tre døgn skal du tage stilling til om du vil beholde spilleren. Hvis du vil beholde ham er det vigtigt, at du forlænger hans kontrakt. Gør du ikke dette vil spilleren forlade din klub, når kontrakten udløber. Din klub vil dog få den mængde credits, som spilleren bliver solgt for, medmindre at spilleren har trænet under 5 gange.
Ved kontraktforlængelsen vil din spiller bede om et vist antal dage og et krav om løn, som han finder mest optimalt. Du kan vælge at acceptere hans bud på en kontrakt, eller du kan vælge at forhandle en længere kontrakt, men med det forbehold at din spiller vil have mere i løn pr. dag.
Udover at bestemme antal dage, kan du også forhandle om spillerens løn. Forhandlingen af en spillers løn er dog med risiko for at spilleren ender med at kræve mere i løn, vær derfor forsigtig om du bruger normal eller aggressiv forhandling.
Har du et større underskud end -1.000.000 Credits tillader klubbens bestyrelse ikke at du forlænger kontrakter. I en sådan situation er den eneste udvej at sælge nogle spillere for at redde de resterende.
I klubber, der er under 60 dage gamle, tillader bestyrelsen slet ikke, at du går i underskud ved kontraktforlængelse. Dette er for at beskytte nye klubber mod at sætte sig i bundløs gæld ved at købe spillere, som deres økonomi egentlig ikke kan bære.